Faciliteter
Vorup Børnehus er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave, som ligger på to forskellige adresser.
Vuggestuen
Vuggestuen ligger i midten af Vorup og tæt på smukke grønne områder, indkøbsmuligheder og flere store indfalds- og motorveje til og fra Randers.
Vi tilbyder et lyst og indbydende miljø med overskuelige rammer for vuggestuebørn.
Vuggestuen er indrettet med fire stuer – Blå, Rød, Gul og Grøn. Alle stuerne har udgang til legepladsen. Ud for hver stue er der garderober til børnene. Alle stuer har også et skifte-/toiletrum og et krybberum, hvor børnene kan sove i krybber eller barnevogne.
Vi har et dejligt stort ekstra grupperum (multirummet), som vi blandt andet bruger til fælles arrangementer, aktiviteter og soverum for de ældste børn.
Vi har en skøn og overskuelig legeplads med en sandkasse, gynger, et legehus og et grønt område. Der er både plads til motorisk udfoldelse og fordybelse på legepladsen. Der er desuden et halvtag ude på legepladsen, som vi nogle gange spiser under.
Børnehaven
Børnehaven ligger i udkanten af Vorup tæt på naturskønne områder og Søndermarkskolen.
Børnehaven har plads til 66 børn. Børnene er fordelt på to grupper; en med 3-4-årige børn og en med 5-6-årige børn.
Huset er opbygget med store grupperum, som hver har et tilhørende mindre rum til fordybelse. Selv om huset er opdelt i to grupper, har vi altid åbne døre, så børnene kan frit besøge hinanden på tværs af grupperne.
Hvert af de store grupperum er indrettet med mindre rum i rummet, herunder:
- Pude-, motorik- og musikrum
- Læse-/sansekrog
- Fantasi-/teaterrum
- Konstruktions- og krearum.
Vi har desuden et alrum, som vi bruger til spil, fordybelse og små rollelege. Derudover bruges alrummet til eftermiddagscafé, hvor børnene kommer på skift for at nyde deres eftermiddagsmad i mindre grupper.
Vi har en skøn kuperet legeplads. Der er et halvtag ved udgangen til legepladsen, som gør, at vi kan trække flere aktiviteter udenfor og spise udenfor.